Er der asbest i mit eternittag?

Til bindingsværkshuset hører ofte diverse udhuse, som ikke har fået samme kærlighed som hovedhuset. I enkelte tilfælde er der også bølgeeternit på taget af hovedhuset, fordi et nyt stråtag var for dyrt.

Indtil 1980erne blev eternitplader lavet med asbest i som bestanddel, med det formål at gøre pladerne stærke. Det lykkedes, hvilket kan ses på de mange intakte tage fra1950-60erne, der stadig holder. Desværre viste det sig, at den anvendt asbest, både under produktionen, oplægningen og nedtagning, udgjorde en væsentlig sundhedsmæssig risiko, hvorfor produktionen i 1980erne blev ændret og anvendelsen af asbest ophørte. Levetiden på eternittagene faldt til 20-25 år - til gengæld blev de sundhedsskadelige følger reduceret.

Asbesttage må ikke længere nedtages af private, med mindre der er tale om et hønsehus med ganske få plader. Link: Asbest-bekendtgørelsen

Men hvordan finder jeg ud af om der er asbest i mit tag?

Mange danske plader er mærkede med et nummer eller en kombination af tal og bogstaver. Op til 2001 var plader hvor mærkningen  var 7 eller 8 ciffrede startende med 4 eller 5 asbestfrie. Efter 2001 starter mærkningen med en bogstavkode efterfulgt af tal.

Cembrit - tidligere Dansk Eternit Fabrik - har lavet en oversigt over mærkningen af pladerne som du kan downloade her: Mærkning af plader fra Cembrit

Alle plader der ikke er mærkede eller hvor mærkningen ikke stemmer overens med oversigten fra Cembrit, skal behandles som om de indeholdt asbest. Det skal de, fordi der f.eks. i 80erne blev importeret mange asbestholdige plade fra udlandet f.eks Holland. De er mærkede, men med 5 og 6 cifferede koder.

Forbehold: Der gøres opmærksom på, at brug af Håndværksfag.dk opskrifter og anvisninger altid og i hvert enkelt tilfælde vil bero på en konkret vurdering på stedet. Håndværksfag.dk kan derfor ikke påtage sig noget ansvar for anvendelsen af opskrifter og anvisninger m.m. i de tilfælde, hvor Håndværksfag.dk ikke selv har et aftalt ansvar for vurderingen.