Er min bygning bevaringsværdig?

Når man skal vurdere om en bygning er bevaringsværdig, er det første man gør, at slå adressen op i SAVE registreringssystemet: Find din bygning på dette link: SAVE registreringssystemet

SAVE-registreringssystemet: Bevaringsværdige bygninger under pres

Danmark har en rig og varieret bygningsarv, der vidner om vores kulturhistorie og arkitektoniske traditioner. For at beskytte denne arv har Bygningsstyrelsen udviklet SAVE-registreringssystemet, et værktøj til systematisk vurdering af bygningers bevaringsværdi. SAVE (Survey of Architectural Values in the Environment) er et standardiseret system, som kommunerne kan bruge til at kortlægge og klassificere bygninger med henblik på bevaring. Men trods de gode intentioner bag systemet er der betydelige forskelle i, hvordan det anvendes på tværs af landets kommuner.  

---

Hvad er SAVE-registreringssystemet?

SAVE-systemet blev introduceret for at give et ensartet grundlag for vurdering af bygningers bevaringsværdi. Systemet arbejder med fem parametre:  
1. Arkitektonisk værdi
2. Kulturhistorisk værdi
3. Miljømæssig værdi
4. Originalitet
5. Tilstand

Disse parametre vægtes samlet, og bygningen tildeles en bevaringsværdi på en skala fra 1 til 9, hvor 1 repræsenterer den højeste bevaringsværdi. Bygninger med en værdi mellem 1 og 3 anses som bevaringsværdige i nogle kommuner - i andre værdien mellem 1 og 4 - og bør ifølge systemet have en særlig beskyttelse. 

Hvis dit hus har værdien 1 til 4, bør du under alle omstændigheder kontakte teknik og miljø i din kommune, for at hører om der i din kommune er nogle regler for hvordan du må ændrer dit hus udseende.

Rigtig mange ejendomme er ikke registreret i SAVE-registeret, men det betyder ikke at din ejendom ikke er bevaringsværdig - har du mistanke om at din ejendom kunne være bevaringsværdig, kan du rette henvendelse til din kommune.

Hvis du ligger mellem 1 og 3 (4) kan du energirenovere, uden at skulle følge bygningsreglementets energikrav fuldt ud.

---

Kommunernes forskelligartede indsats

På trods af systemets klare rammer er der markante forskelle i, hvordan og hvor meget kommunerne prioriterer SAVE-registrering:  

- Manglende ressourcer: Mange kommuner, især mindre eller økonomisk pressede, har begrænset mulighed for at gennemføre SAVE-registreringer. Dette fører til, at værdifulde bygninger ikke bliver identificeret som bevaringsværdige og dermed risikerer nedrivning.  
- Politiske prioriteringer: Bevaringsindsatsen er ofte afhængig af lokalpolitiske prioriteringer. Nogle kommuner prioriterer byudvikling og nye byggeprojekter højere end bevaring, hvilket skaber konflikter mellem vækst og kulturarv.  
- Uensartet kvalitet: Mens nogle kommuner har engageret dygtige fagfolk til at udføre SAVE-registreringer, er andre afhængige af mindre erfarne aktører, hvilket kan føre til svingende kvalitet i vurderingerne.  

---

Konsekvenser for bygningsarven

De ujævne indsatser har alvorlige konsekvenser for Danmarks bygningsarv:  

1. Nedrivning af værdifulde bygninger: Uden en SAVE-registrering kan bevaringsværdige bygninger blive revet ned, ofte uden at de historiske eller arkitektoniske konsekvenser er blevet vurderet.  
2. Forvitring af lokal identitet: Når værdifulde bygninger forsvinder, mister lokalsamfundet en del af sin unikke karakter og historie.  
3. Uforudsigelighed for ejere: Manglen på en ensartet tilgang skaber usikkerhed for boligejere, som kan være uvidende om deres ejendoms bevaringsværdi – eller mangel på samme.  

---

Kritik og behov for reform

SAVE-registreringssystemet er en god idé i teorien, men kræver en mere ensartet implementering for at opfylde sit formål. Her er nogle forslag til forbedringer:  

- Nationalt ansvar: Staten bør tage større ansvar for at sikre, at alle kommuner får de nødvendige ressourcer og ekspertise til at udføre SAVE-registreringer. Dette kunne fx ske gennem øremærkede midler.  
- Standardisering: Kravene til SAVE-registreringens kvalitet og metode bør skærpes for at sikre ensartethed på tværs af kommuner.  
- Offentlig bevidsthed: En bredere oplysningsindsats kan gøre borgere mere bevidste om betydningen af bevaringsværdige bygninger og dermed skabe en større offentlig støtte til registreringsindsatsen.  

---

Et system men potentiale

SAVE-registreringssystemet har potentialet til at være et vigtigt redskab for at bevare Danmarks bygningsarv. Men for at systemet skal fungere optimalt, er det nødvendigt med en stærkere indsats for at sikre ensartethed og prioritering på tværs af landets kommuner. Bevaring af bygningsarven kræver en fælles indsats – fra stat, kommuner og borgere – for at sikre, at vi ikke mister vores kulturhistoriske rigdomme til udviklingens hastige tempo.